Der findes nogle møbler til hjemmet, som oser af tradition og klasse. Blandt disse findes vitrineskabet. Måske tænker du, at vitrineskabet kun er til en bestemt stil, men faktisk kan det passe ind i alle typer af hjem og i alle rum.
Vitrineskabet har måske et ry, der sender tankerne hen på bedsteforældre og udstilling af de fineste arvestykker, men faktisk er et vitrineskab et meget praktisk møbel, der kan passe ind i enhver stil.
Man kan få vitrineskabe i mange forskellige konstellationer, farver og størrelser. Nogle skal placeres på gulvet, men der findes også modeller, som kan hænge på væggen, placeres på borde eller blot indtage en lille plads i hjørnet.
Det, som vitrineskabet kan, er at sætte fokus på ting eller objekter, der gør hjemmet personligt. Det kan være alt fra netop arvestel til familieportrætter, fodbolden fra sønnens kamp, yndlingsbogen, flybilletten fra jordomrejsen eller det udstoppede kæledyr.
hvis du er i tvivl om hvilken stil er passer ind i din indretning, så kan du prøve at kigge på denne liste over forskellige typer af vitrineskabe hos kulturnet her.
Du er også meget velkommen til at hoppe ind på shoppen og se vores udvalg af vitrineskabe.
Til den lille stue
Hvis du bor i lejlighed eller et lille hus, kan du med fordel vælge et vitrineskab til ophæng – gerne en model i lyse farver, som gør rummet større. Med skabet hængende på væggen optager det ikke gulvplads, og det kan både hænge alene eller i samspil med andre skabe, reoler eller måske magasinholdere. Du kan se hele vores udvalg af væghængte vitrineskabe her.
Til kontoret
Et vitrineskab er velegnet til kontoret, som ofte er indrettet nøgternt og professionelt. Du kan anvende skabet som bogreol og eventuelt placere bøgerne på forskellige måder for at fremhæve de vigtigste. Her vil sorte eller naturfarvede vitrineskabe ofte være bedst, og de vil også passe godt sammen med magasinholdere eller hele reolsystemer i samme stil.
Til den større stue
Har du meget plads, er der rig lejlighed til at udforske de forskellige muligheder. Hvis du har genstande i hjemmet, du vil fremhæve, er vitrineskabet et godt valg – stilen kan eventuelt passe sammen med øvrige skænke, reoler, sofaborde, spiseborde, lænestole og sofaer.
Du kan vælge et kontrastfarvet skab, som skaber synlighed, men selve skabet kan også være et statement-møbel i sig selv. I så fald kan du vælge et vitrineskab i en rå stil, for eksempel af jern, som gør mere væsen af sig end et klassisk i hvid.
Afhængig af stil kan du få vitrineskabe med både store og små hylder samt med og uden lys. De sorte og kantede vitrineskabe giver et mere maskulint udtryk, men dette kan blødes op ved at placere bløde og rundere genstande på hylderne. Et vitrineskab i ikke-malet træ giver et mere naturligt look og kan kombineres med planter. Har du en mere eklektisk eller boheme-stil, kan du også anvende vitrineskabet uden at ødelægge stilen – gå her efter farvede modeller eller mindre skabe, du selv kan sætte dit præg på. Køb for eksempel et hvidt eller træfarvet og mal det i din yndlingsfarve. Du kan også se vores udvalg af vitineskabe med et skandinavisk look her.
Til soveværelset
Både et romantisk indrettet soveværelse eller et mere klassisk soveværelse kan fungere med et vitrineskab. Skabet kan agere udstillingsmøbel for de mere personlige ejendele (billeder, smykker med mere), men kan også anvendes til opbevaring af for eksempel tøj, tæpper og puder. For æstetikkens skyld bør man dog nøjes med at ”udstille” enkelte stykker – ellers vil helheden fremstå rodet.
Er du til det romantiske udtryk, kan du vælge et vitrineskab med flotte udskæringer og udformninger, som giver et blødere udtryk og let kan passe sammen med skænke, reoler, puffer og taburetter i samme stil.
Til badeværelset
Vælg gerne et væghængt vitrineskab til badeværelset, som både fylder mindre, er mere praktisk og minder om et vægskab. Her kan du placere de flotteste badeværelsesartikler (for eksempel parfumeflakoner eller cremer), således at de både pynter og er lette at finde.
Til det utraditionelle hjem
Vitrineskabe passer til alle typer hjem, og selv om her er tale om et klassisk møbel, vil det langt fra kun passe ind i det traditionelle hjem. I de mere personlige hjem kan skabet fremvise netop dette ved at udstille genstande, der er repræsentative for beboeren. Gå efter de mindre varianter, der ikke gør meget væsen af sig eller gå i den anden grøft og vælg et vitrineskab, som kommer med personlighed i stilen.
Til det klassiske hjem
Vitrineskabet er som skabt til det klassiske hjem, og har du et traditionelt hjem med en høj grad af stilrenhed, kan du vælge et markant vitrineskab til opbevaring og udstilling af dine kæreste ejendele. Til et lyst hjem i romantisk stil vil især hvid være et oplagt valg, og gå gerne efter et skab med mange runde detaljer. Til det mere minimalistiske men stadig klassiske hjem vil både hvid og sort være velfungerende, men her kan du med fordel gå efter et vitrineskab, der er mere kantet og måske af jern – og gerne med helt lige linjer.
Supplér med en anden klassiker: Marmor sofabordet
Har du et klassisk hjem, vil det være oplagt at kombinere vitrineskabet med et marmor sofabord. Det emmer ligeledes af klasse og vil gøre udtrykket mere fuldendt.
Et marmor sofabord har den fordel, at det altid vil være unikt – på grund af materialet vil der ikke være to borde, der er ens. Hvad angår farve findes der også flere muligheder – både hvid, sort, grå og grøn – så det vil være let at finde en variant, der passer ind i din personlige stil.
- Til det minimalistiske hjem kan du vælge et mørkt marmorbord med rå og industrielle ben – enten i spisebordsformat eller som sofabord. Især de firkantede varianter vil passe godt ind i stilen.
- Til det traditionelle hjem kan du gå efter klassisk hvid eller grå marmor. I stuen kan du vælge flere små marmorborde med simple ben som sofabord og pynte med enkle vaser. Marmorbordet kan også være et flot statement-møbel i spisestuen – gerne i den firkantede form med robuste, lyse ben i bløde udskæringer.
- Til det mere utraditionelle hjem kan du vælge et marmorbord i grønt marmor. Det er meget specielt og får flere hoveder til at dreje. Vælg for eksempel et mindre sofabord og gør det til en del af den individuelle stil – gerne dekoreret med personlige nipsgenstande.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.